Forside
Historisk baggrund
|
|
Forside
Historisk baggrund
Taoistisk oprindelse |
De helbredsfremmende kvaliteter af Tai Chi Chuan blev grundlagt i den religiøse taoismes tradition. Over en periode, der spænder over næsten to årtusinde, har forskellige taoistiske sekter udviklet og fuldendt øvelser der styrker helbredet som en del af deres religiøse dannelse. Disse øvelser, som ofte blev kaldt daoyin, involverede bevælgelser og helbredsfremmende mål der ligner Tai Chi og blev opfattet af mange som en fundamental del af taoistsk træning. Denne måde at forbinde åndelig udvikling med fysiske øvelser kan virke overraskende, men i Kina ses den åndelige og fysiske verden tradiotionelt ikke som værende forskellige. Dette medfører at det indenfor taoismen ses som en fundamental del af den individuelles religiøse udvikling at udvikle kroppen.
Den taoistiske vismand, Zhang Sanfeng (1127 til 1279 e. Kr.), betragtes sædvanligvis som grundlæggeren til det sæt af bevægelser der normalt kaldes Tai Chi (taiji) eller Tai Chi Chuan (taijiquan). Værker, der tilskrives Zhang Sanfeng, er fundet i de taoistiske forskrifter – en samling af tekster som udgør hovedbestanddelen af taoistisk litteratur. Målet med størstedelen af disse tekster er at beskrive den proces en udøver skal gennemgå for at opnå en tilstand af helbredels af krop, sind og sjæl.
Zhang Sanfeng var udøver af Wudang sekten af taoisme, som tilhørte en af de store retninger indenfor taoisme kendt som neidanskolen eller skolen for "Intern Alkymi" (Internal Alchemy). Skolen for "Intern Alkymi" (Internal Alchemy) er fortalere for "Tilbagevenden til Oprindelsen" (Return to the Origin). Dette betyder at man skal vende tilbage til åndelig helbredelse, som fører til harmoni med Tao, der opfattes som kilden til al eksistens. Samtidig betyder det tilbagevenden til en sund krop som kommer til udtryk i fysiologien for et barn. Denne dobbelte proces kaldes også "udvikling af oprindelig natur og liv" (cultivating original nature and life). Oprindelig blev Tai Chi udviklet som et redskab til "Tilbagevenden til Oprindelsen" (Return to the Origin). Selvom de fleste stilarter indenfor Tai Chi ikke er udviklet af taoistisk udøvelse, stammer de alle fra den kinesiske religiøse tradition.
De fleste af de stilarter af Tai Chi der praktiseres i dag er familie stilarter som ikke har nogen direkte tilknytning til taoistisk træning, selvom levn af taoisme stadig kan findes i nogle af de teorier og den terminologi der bruges. Der findes ikke nogen historisk dokumentation af hvordan Tai Chi oprindeligt begyndte at blive praktiseret udenfor klostersamfundet. Det er i almindelighed accepteret at Chen familien fra provinsen Hunan holdt udøvelsen af Tai Chi indenfor klanen i generationer inden de lærte Yang Luchan (1799-1872) det.Yang flyttede til Beijing og blev den ledende kampsportsinstruktør for den kejserlige hær af Qing dynastiet. Det er herfra at Tai Chi blev udbredt som kampsport og forgrenede sig til forskellige stilarter opkaldt efter den familie der underviste i dem, som for eksempel Chen stil, Yang stil, Sun stil, Wu stil og så videre.
Den senere overlevering af Tai Chi har fra begyndelsen lagt vægt på brugen af Tai Chi principper ved brug af kampsport, men også på de helbredsmæssige fordele ved udøvelsen af Tai Chi. Det har imidlertid opretholdt en svag forbindelse til de mere åndelige og religiøse facetter indenfor taoistisk træning. I nyere tid har de helbredsmæssige fordele ved Tai Chi tiltrukket en stigende grad af opmærksomhed, selvom de grundlæggende principper, som styrer udøvelsen af de forskellige stilarter, stadig er baseret på anvendelsen af Tai Chi som kampsport.
Taoistisk Tai Chi er resultatet af en livslang stræben af Master Moy Lin-Shin for at bevare, genskabe og videregive de taoistiske teknikker til udvikling af oprindelig natur og liv til de næste generationer. Da Master Moy Lin-Shin kom til Canada i 1970, havde han en skat af taoistiske helbredende teknikker med fra Kina. Hans formål, som han viede sit liv til, var at gøre disse teknikker tilgængelige for alle. For at kunne udbrede sit kendskab til så mange som muligt havde Master Moy brug for et redskab der var tilgængeligt for mennesker udenfor et kloster. Han valgte Tai Chi.
Taoistisk Tai Chi blev skabt af Master Moy ved at bruge den ydre form af de 108 bevægelser fra Yang stilens Tai Chi. De teoretiske rammer, formål og metoder af træning er imidlertid meget forskellige fra Yang stilens Tai Chi. Master Moy integrerede essensen af teknikker til taoistisk udvikling, som han lærte fra forskellige lærer startende fra hans ungdom i et taoistisk tempel i byen Guangzhou, i Taoistisk Tai Chi.
Det er i sandhed en usædvanlig præstation at rekonstruere Taoistisk Tai Chi til den originale formål som et middel til at kultivere både fysisk og psykisk helse og som et udtryk af Taoisme. Lindring af lidelse er et fundamentalt tema i religiøs Taoisme. Ved at fremme et bedre helbred ved brug af de unikke evner han udviklede, søgte Master Moy at gøre de helbredsmæssige fordele ved Taoistisk Tai Chi tilgængelig for alle. Den Taoistiske Tai Chi Forening er viet til at hjælpe med at realisere denne vision.
Taoistisk Tai Chi bliver undervist i mere end 425 afdelinger verden over. Den hastige vækst i antallet af udøvere i det korte tidsrum af 30 år kan kun tilskrives Master Moys personlige evner som lærer og værdsættelsen af de helbredsmæssige fordele og den uegennyttige sjæl, som kunsten giver konkret udtryk for gennem titusinder af mennesker verden over.
Arbejdet for et bedre helbred er blevet sat som et mål for Taoistisk Tai Chi af grundlæggeren. I over 25 år er Taoistisk Tai Chi forblevet tro mod dette mål. Selv før optagelsen af den Taoistiske Tai Chi Forening etablerede Master Moy de fundamentale parametre for udøvelsen af Taoistisk Tai Chi til alle sine elever. Disse parametre som stadig er de fundamentale parametre for udøvelsen af Taoistisk Tai Chi er som følgende: