Forside Om Taoistisk Tai Chi Hvad er Taoistisk Tai Chi?

Tai Chi er et gammelt træningssystem, der i århundreder er blevet udøvet i Kina, og fornylig blevet populært i den vestlige verden blandt folk fra alle samfundsgrupper. Tai Chi blev udviklet af taoistiske munke, som et supplement til deres meditation for ikke alene at træne sindet, men også kroppen. Det består af 108 blide, drejende og udspændende bevægelser, som systematisk træner hele kroppen, samtidig med at sindet stilnes.

En unik form

Bemærkelsesværdige træk ved udøvelse af Taoistisk Tai Chi

Selv om der er specifikke forskelle i bevægelserne, der adskiller Taoistisk Tai Chi fra andre Tai Chi stilarter, går hovedforskellene ud over det rent synlige udtryk. Formålet med at udøve Taoistisk Tai Chi ligger ikke i at udføre den ydre form perfekt eller at opnå selvforsvarsfærdigheder, men i at genvinde tabt sundhed i holistisk (Holisme - den opfattelse at de afgørende faktorer i naturen udgør helheder.) forstand. Den perfekte form er den, der vil give den størst mulige fysiologiske gavn til udøveren forudsat hans eller hendes tilstand. I modsætning til at tilpasse sig en forudbestemt æstetisk eller teknisk kampsportsform. Den perfekte form vil derfor være forskellig fra person til person.

Den eneste målstok for kvalitet i udøvelsen af Taoistisk Tai Chi
er at bevægelsen er gavnlig for helbredet.

Denne fremgangsmåde er meget forskellig fra den typiske, traditionelle lægmands indstilling til Tai Chi, hvor formen bliver analyseret og bedømt i forhold til effektiviteten som selvforsvarssport. Den adskiller sig også fra den moderne udøvelse af Tai Chi Chuan som konkurrencesport i nogle kredse, hvor formen bliver bedømt og medaljer tildelt alt efter den ydre fremførelse.

Som et direkte resultat af Master Moys eksempel og ledelse, afspejler denne basale forskel sig i enhver side af den måde Taoistisk Tai Chi udøves på, inkluderet selve bevægelserne, træningsmetoden, fokus på "taming the heart - at tæmme hjertet (sindet)" og forholdet mellem instruktører og elever. Alle hold undervises navnlig med henblik på at hjælpe eleven med at forbedre sit helbred, og ikke udelukkende for fornøjelsens skyld.

Forskelle i bevægelserne

I Taoistisk Tai Chi er bevægelser - der oprindelig stammer fra Yangstilen Tai Chi Chuan - bevidst blevet ændret med henblik på at give størst mulig helbredsfordel på en måde som ofte er uforenelig med formål og strategi for selvforsvarstræning. Den eneste målestok for kvalitet, som Master Moy kunne acceptere, var om bevægelserne resulterede i en forbedring af helbredet. Det er stadig vort hovedformål.

I Taoistisk Tai Chi bliver for eksempel arme og ben strakt til den yderste grænse for deres bevægelighed, hvilket sørger for en udstrækning af sener og ledbånd i hele kroppen - dette menes at være gavnligt for helbredet. I Yang og Wu stilen ville dette blive anset for at være en alvorlig fejl, idet det efterlader udøveren sårbar over for en modstander.

Et andet eksempel er den vægt der lægges på at rejse sig og sætte sig i Taoistisk Tai Chi. Dette hjælper med at udvikle balance og styrke i benene og hjælper udøveren til at opnå stræk i lændehvirvlerne og sener og ledbånd i bækkenet. I Yang og Wu stil fraråder man "changing levels - at skifte niveau", fordi det giver en modstander chance for at ødelægge ens balance. Det vrimler med andre eksempler på forskelle, som er et resultat af de forskellige formål man bruger Tai Chi Chuan til: Helbredsforbedring i en terapeutisk betydning eller konkurrencekampsport.

Forskelle i træningsprocessen

I Taoistisk Tai Chi erkendes hver persons unikke styrke og svagheder. Træningen tilpasses til hver person og hans eller hendes omstændigheder, hvilket til tider kan føre til store forskelle i ydre form.

Master Moy opmuntrede elever til at forstå denne proces snarere ved at anvende begreber fra vestlig fysiologi end ved bare at mestre et sæt bevægelser. Gennem denne forståelse er eleverne bedre i stand til at hjælpe sig selv og med tiden andre.

Fremgang er derfor målt i elevens funktionelle status, inklusive parametre som koordination, styrke, balance, fleksibilitet, åndedræt, fordøjelsesevne, mental og følelsesmæssig balance, almindelig følelse af velvære etc. Æstetikken i træningsprocessens form ses ikke som et meningsfuldt kriterium. Selvforsvar er ikke del af træningen. Man forstår, at i forskellige slags Tai Chi Chuan læres og øves bevægelserne en efter en som adskilte selvforsvarsprogrammer. En træningspartner bruges somme tider til at forbedre disse selvforsvarsfærdigheder. I Taoistisk Tai Chi læres og øves bevægelserne en efter en for at forbedre udførelsen med henblik på at opnå større helbredsfordele. Bevægelsernes form læres ikke som selvforsvarsprogrammer.

Forskelle på elever

Der er ikke nogen bedre illustration af Taoistisk Tai Chi's terapeutiske orientering end den kendsgerning, at mange medlemmer tilslutter sig og bliver i Taoistisk Tai Chi Forening med den specielle hensigt at bruge Taoistisk Tai Chi til at hjælpe sig med at klare helbredsproblemer. I forreste linie af disse er medlemmer angrebet af tilstande som gigt, Parkinsons syge, hjerneskader, multipel sklerose, slagtilfælde og hjertesygdomme.

På Master Moy's opfordring og idet vi følger hans eksempel, bestræber foreningen sig på at tilbyde genoptræningskurser til personer med specielle behov i så mange samfund som muligt. Efterhånden som instruktørerne bliver i stand til at undervise disse meget krævende hold er flere og flere medlemmer af fællesskabet begyndt at benytte sig af dem. Ingen anden Tai Chi skole i verden har sat et så konstant fokus på at undervise ældre og elever med særlige helbredsbehov.

Taoistisk oprindelse

Læs mere om den historie baggrund og udvikling for Taoistisk Tai Chi på siden om taoistisk oprindelse.